Lars Lilholt — Mester Jakeldreng song lyrics and translation

The page contains the lyrics and English translation of the song "Mester Jakeldreng" by Lars Lilholt.

Lyrics

Der var en gang en spinkel lille mesterjakel dreng
Han digtede sin verden frem og kom for sent i seng
Han var for svimmel og for sårbar havde let til gråd
Verden er så fuld af farer men han fandt på råd
I en kælder under virkeligheden stod en bænk
Ved teatret hvor han spilled' det han havde tænkt
Hans bedste ven var indianer og blev assistent
Han kunne se i mørke og var ikke alt forvænt
Drejebogen skrev han om en verden som de så
Hvor de små blev store og de store de blev små
Hånden oppe i prinsessen gav dem kuldegys
Og Mefisto kvalte de i rødt kulisselys
Mester Jakel Mesterjakeldreng
Digter dagene frem
Mester Jakel Mesterjakeldreng
Længes altid hjem
Årene forsvinder og deres hænder var
En dag for store til den form som dukker de nu har
Så kom den skæve tambourinmand med sit grønne løv
Gav dem smag for høj musik og speed og stjernestøv
Da teatret lukkede så skrumpede de ind
Mens de løb i røven af en pusher der hed Finn
Dagens lys gir sære øjne, deres drejebog
Skrev dem lidt utydeligt og ikke rigtig kloge
Mester Jakel…
Hans bedste ven var indianer men brændte sine fjer
Mødte Jesus nede ved Vejle og er ikke indianer mer
Jakel blev symptomfri ved sin egen medicin
Og en pige der ku' spille drømmeviolin
For hun spillede en melodi hun havde lært
Nede i et mørke hvor det at se er svært
I en kælder under virkeligheden nynnes et refræn
Man mener stammer fra en lille Mester Jakeldreng
Mester Jakel…

Lyrics translation

Once Upon a time there was a tenuous little masterjacket boy
He made up his world and came to bed late
He was too dizzy and too vulnerable had easy to cry
The world is so full of dangers but he came up with advice
In a basement under reality stood a bench
At the theater where he played what he had thought
His best friend was an Indian and became an assistant
He could see in the dark and was not too pampered
The script he wrote about a world that they saw
Where the little ones grew big and the big ones became small
The hand up in the princess gave them chills
And Mefisto they strangled in red carbon monoxide
Master Jackal Master Jackal Boy
Poet the days ahead
Master Jackal Master Jackal Boy
Always longing home
The years disappear and their hands were
One day too big for The Shape of dolls they now have
Then came the crooked Tambourine Man with his green foliage
Gave them a taste for loud music and speed and Stardust
When the theater opened they shrunk in
While they ran in the ass of a drug dealer named Finn
The light of day makes strange eyes, your script
Wrote them a little indistinct and not really clever
Master Jakel…
His best friend was Indian but burned his feathers
Met Jesus down by Vejle and is not Indian anymore
Jakel became asymptomatic by his own medication
And a girl who could play Dream violin
For she played a melody she had learned
Down in a darkness where seeing is hard
In a basement under reality a refrain is hummed
It is believed to come from a Little Master Boy
Master Jakel…